+45 57 62 76 50 // ungdomsskolen@ringsted.dk

Alt om Fritidsundervisning og ture/rejser

Fritidsundervisning

Hos UngRingsted udbyder vi foruden klubber, værksteder (som minder om åbne hold uden tilmelding), andre klublignende tilbud også fritidsundervisning. Vi bestræber os altid på at udbyde en bred vifte af tilbud. Fritidsundervisningen er gratis og vil i sæson 2023/2024 ligge mandage og onsdage, i tidrummet kl. 15:30-21, afhængigt af holdet. De fleste af holdene vil starte op i uge 39 eller kort derefter. I denne sæson har de unge i højere grad været med til at ønske, hvad sæsonen skal indeholde. 

Endnu et nyt tiltag på fritidsundervisningsområdet er, at vi udbyder nogle online hold, i samarbejde med nogle af landets andre ungdomsskoler. Corona lærte os nemlig at vi igennem et online univers, mødte unge som vi ikke havde mødt før. Samtidig kan vi på disse hold, garantere at holdet bliver til noget, uanset deltager antal, hvilket ikke er tilfældet med de fysiske hold vi udbyder.

Knallertundervisningen (herunder holdene "førstehjælp til knallert" og "knallertkørekort") er også en del af fritidsundervisningen. Holdene oprettes løbende og vi bestræber os på, at lægge holdet op på hjemmesiden og først åbne muligheden for tilmeldingerne en uge efter kl. 18:00.

Ønsker man at tilmelde sig et hold, og fordybe sig i ny læring, hvad end man interesserer sig for manga, japansk og TEK-værksted eller noget helt andet, kan man se både alle holdene, ture og events her. Er der et hold man savner, kan man altid kontakte koordinatoren for fritidsundervisningen: Lasse Olsen, på ladol@ringsted.dk

 

Fritidsaktiviteter og rejser

UngRingsted har foreskellige fritidsaktiviteter og rejser, som løbende bliver lagt på hjemmesiden. De unge er med til at pege på hvilke tilbud, de i løbet af sæsonen ønsker udbudt. Dette sker både på vores Husmøder, afstemning og gennem samtale med de unge i klubtiden og til fritidsundervisningen. Der er deltagerbetaling på fritidsaktiviteterne og rejserne, men som regel betaler UngRingsted en større eller mindre andel af den indhentede tilbudspris. Dette gøres for at flest mulige unge kan deltage. Skulle prisen alligevel lægge over hjemmets budget, er der nogle fritidspuljer i kommunen man kan ansøge. Har man brug for hjælp til dette, er man velkommen til at rette henvendelse til UngRingsted på: ungdomsskolen@ringsted.dk

Skal man med på en tur, en aktivitet, et event eller en rejse, som kan kategoriseres, som ekstremsport eller lignende, skal den unges forælder eller værge udfylde en ansvarsfraskrivelse, som både skal sendes til ungdomsskolen@ringsted.dk OG være medbragt af den unge, på dagen, i en udprintet eller digital udgave. Du kan finde ansvarsfraskrivelsen her.

Da UngRingsted ikke har nogen forsikring, der dækker den unge eller den unges ejendele, er det vigtigt, at man selv sørger for, at have en forsikring der dækker. Man kan læse mere om tilmelding, regler for deltagelse, betaling, forsikring m.m. her.

 

Sidst opdateret d. 28.08.23