Tidligere ture 😎
Dag: Fredag d. 9. september kl. 15.30 til d. 10. september kl. 23.30
Mødested: UngRingsted, Korsevænget 16
Destination: Ferienpark Moränasee, Dittmern 9
29614 Soltau
Pris: 650 kr. (dækker bustransport, færgebillet, overnatninger, adgang til Heidepark, morgenmad og frokost lørdag)
Sidst var vi i Hansa Park, OG NU skal vi altså sætte kryds ved HEIDE PARK!!!
Vi kører til Tyskland i én stor fælles bus, på bedste road trip maner, lige efter skole.
Vi skal sove på en campingplads 10 minutters gå gang fra Heide Park.
Her sover vi i telt og hygger på bedste lejrskolemaner, så vi er friske og veludhvilet til en dag i forlystelsernes tegn.
Vi får dermed en HEL DAG i Heide Park fra kl. 10:00-19:00, og timerne kommer bare til at gå hurtigt!
Kan du lide vind i håret og sus i maven, så tag med til Nordtysklands største forlystelsespark med mere end 125 forlystelser for hele familien. Det bliver en fed dag, med massere af "fart på".
Heidepark har verdens højeste og hurtigste trærutjebane med en tophastighed på 126 km/t.
De har også det høje tårn som vi kender i Tivoli, her er det bare dobbelt så højt som det Gyldne Tårn, og du vil derfor opleve fritfald på 103 meter.
Hvad end du er typen, som er en vildbasse, en taske-holder eller en mellemting af vild og stille, SÅ er der massere af forlystelser der vil falde i din smag!
Vigtig info:
Vi anbefaler de unge at skrive når vi kører af færgen på tilbagevejen, da sluttidspunktet er et ca. tidspunkt. Man skal huske sit pas og det er en god ide at have en taske med, med en god madpakke (til busturen derned), nogle snacks til køreturen, drikkedunk, noget sukker (evt. en sodavand), solcreme, solbriller/hat, et ekstra sæt tøj (måske er der en vandrutsjebane der kalder i løbet af dagen), og lommepenge i euro. Turen kræver ikke negativ corona-test.
Vi anbefaler en madpakke som aftensmad til køreturen fredag, eller lommepenge til aftensmad på færgen OG lommepenge til aftensmad i Heide Park lørdag og evt. køb af souvenirs
Læs mere om betalingen her under pkt. 6
Spørgsmål fra andre unge indtil videre
1. Får man lov at gå alene rundt? Svar: Det meste af tiden, i parken, får man lov til at gå alene rundt. Vi anbefaler at man går samme min. 4 og 4.
Der vil være flere tidspunkter hvor vi mødes alle sammen, for at sikre at alle har det godt.
2. Hvor overnatter vi henne? Svar: Vi overnatter på en campingplads tæt på, husk telt og andet sovegrej.
3. Hvordan kommer vi til Tyskland? Svar: Vi kører i en stor booket bus.
4. Hvad tid er vi hjemme lørdag? Svar: Omkring kl. 24:00, hvor I gerne må aftale afhentning - vi anbefaler at skrive til sine forældre når vi kører af færgen, så ved de bedre hvornår vi præcis lander :)
Huskeliste til turen
- Sovepose/dyne
- Hovedpude
-Liggerunderlag
- Toiletsager
- Lommepenge til aftenasmad og hvad i ellers kunne have lyst til at bruge penge på
- Lader til din mobiltelefon
- Tøj
- telt (eller give besked om at man ikke ejer et, eller ikke har planer om endnu, at sove sammen med nogen som tager et telt med - ungdomsskolen har få telte man kan låne).