Om UngRingsted

UngRingsted – for alle unge i Ringsted Kommune

Om UngRingstedUngRingsted – for alle unge i Ringsted Kommune

UngRingsted

UngRingsted er en fællesbetegnelse for ungdomsskolens tilbud til alle unge i Ringsted Kommune fra 7. klasse til og med 18 år. UngRingsted er organisatorisk forankret under Skolecenteret i Ringsted Kommune.

Det er frivilligt og gratis for kommunens unge at deltage på vores undervisningshold. På fritidsaktiviteter og rejser kan der dog være deltagerbetaling.

Vi sammensætter vores tilbud ud fra en involverende og demokratisk model, som giver de unge størst mulig indflydelse.

En fleksibel del af Ringsted Kommune

UngRingsted arbejder ud fra ungdomsskoleloven, som fastlægger rammerne og målene for ungdomsskolerne i Danmark.

Loven giver os mulighed for både at tilbyde almen undervisning og deltage i en række forskellige indsatser med udgangspunkt i Ringsted Kommunes børn- og ungepolitik.

Vi løser desuden løbende forskellige opgaver på ungeområdet. Derfor er UngRingsted et fleksibelt kommunalt tilbud, der kan sættes ind, når der opstår nye behov, opgaver eller udfordringer.

Et alsidigt og attraktivt fritidstilbud

Vores opgave er at sætte fokus på de unges fritid og være med til at skabe et alsidigt og attraktivt fritidstilbud. Det gør vi blandt andet gennem almene og prøveforberedende fag, fritidsundervisning og værksteder, rejser og weekendture, ungdomsklubber samt andre aktiviteter og fællesskaber.

Ungdomsskolens formål

Ungdomsskolens formålsparagraf beskriver visionen for ungdomsskolen og de mål og idealer, der skal være ledende for vores hverdag:

Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

Hos UngRingsted tager vi formålsparagraffen alvorligt. Vi arbejder hele tiden på at udvikle og forbedre vores tilbud, så de følger med en dynamisk ungekultur og de unges aktuelle behov.

Toiletplakaten – vores mest utraditionelle PR-tiltag

Hos UngRingsted tør vi godt tænke lidt skævt.

Derfor har vi lanceret Toiletplakaten: En oversigt i kæmpeformat, som hænger på personaletoiletterne på kommunens folkeskoler.

Idéen er enkel. Lærernes hverdag er travl, og pauserne er få. Men selv den korteste pause – ja, også den på toilettet – kan bruges på noget godt.

Mens lærerne får et velfortjent pusterum, kan de hurtigt blive opdateret på de mange tilbud og aktiviteter, UngRingsted har på programmet.

Næste gang man sidder der helt for sig selv, kan man derfor både lade tankerne vandre og opdage nye muligheder for sine elever. Man kan næsten kalde det inspiration on the go!

Her kan du se den digitale og altid opdaterede udgave af Toiletplakaten med en oversigt over UngRingsteds tilbud.

Se plakaten her

Arbejdet med vores nuværende værdierne påbegyndte vi d. 21. august 2018 i samarbjede med alle vores medarbejdere.

Formålet med et værdigrundlag er at identificere, hvad der er vigtigst for os og skabe retning i forhold til at nå de mål og den vision og mission, vi har sat os for.

Vores værdier skal således være fundamentet for vores måde at arbejde og være sammen på.

Værdierne er med til at forklare, hvad vi grundlæggende lægger vægt på hos os selv og hinanden, og hvad unge, medarbejdere, samarbejdspartnere og andre eksterne aktører kan forvente af os.

Herunder kan du læse hvordan vi bl.a. vil implementere værdierne på handlingsform, i hverdagen: