Hvem er vi?
SSP er et kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi.
Samarbejdet spiller en central rolle i kommunernes arbejde med at sætte tidligt ind over for udsatte børn og unge. Siden SSP-samarbejdet blev etableret i 1975, har det været en vigtig del af indsatsen for at forebygge kriminalitet blandt udsatte børn og unge.
I Ringsted Kommune har man prioriteret fire SSP-konsulenter. De har særligt til opgave at udføre forebyggende arbejde og sikre samarbejde med relevante aktører.
SSP Ringsted indgår i et trivsels- og kriminalitetsforebyggende samarbejde, hvor formålet blandt andet er at være brobyggere mellem Socialforvaltningen, skolerne og politiet.
Samarbejdet skal skabe og støtte initiativer, der hjælper børn og unge. Det sker blandt andet gennem en helhedsorienteret indsats med inddragelse af familien, hvor det enkelte barn eller den unge er i centrum for løsningen.
Læs om SSP-samarbejdet i Ringsted Kommune her
SSP-konsulenterne og kontaktinformation
I Ringsted Kommune traf man i maj 2008 en politisk beslutning om, at SSP-funktionen skulle udvides fra én til fire konsulenter.
Det betød, at skolerne ikke længere havde SSP-lærere, men at man samlede opgaverne hos specialister, der arbejder på tværs i kommunen.
Ringsted Kommunes fire SSP-konsulenter har tilstedeværelse eller er synlige på samtlige af kommunens skoler.
SSP’s tilstedeværelse på skolerne har tre primære formål:
- At danne relation til eleverne og de voksne på skolerne
- At skabe ekstra tryghed, også for forældrene
- At give sparring til lærere, pædagoger og ledelse
Derudover giver tilstedeværelsen SSP-konsulenterne mulighed for at synliggøre, hvad de kan tilbyde, og lave aftaler om den forebyggende undervisning, de også kommer ud med på skolerne.
Læs mere om undervisningen her.
SSP’s tilstedeværelse på skolerne har tre primære formål:
- At danne relation til eleverne og de voksne på skolerne
- At skabe ekstra tryghed, også for forældrene
- At give sparring til lærere, pædagoger og ledelse
Derudover giver tilstedeværelsen SSP-konsulenterne mulighed for at synliggøre, hvad de kan tilbyde, og lave aftaler om den forebyggende undervisning, de også kommer ud med på skolerne.
Kontakt og skolefordeling
Herunder finder du en oversigt over fordelingen af skolerne mellem SSP-konsulenterne. Oversigten kan være nyttig i forbindelse med kontakt, sparring eller booking af forebyggende undervisning.
Vigtige dokumenter
Handlevejledning ved fysisk hændelse og trusler mellem børn i folkeskolen, for skoleåret 26/27
SSP’s trivselsfremmende og forebyggende undervisning 25/26
SSP’s årsberetning 2024
SSP sætter trivsel i fokus - et indblik i indsatserne og udfordringerne for 2024
SSP’s årsberetning 2023
SSP sætter trivsel på dagsordnen” - et indblik i SSP’s indsatser og udfordringer for år 2023