på tværs af fag og klassetrin.

  

Praktisk om TEK-værkstedet

Undervisningen tilrettelægges i tæt samarbejde med de lærere, som skolens ledelse har udpeget til forløbet med TEK-værkstedet.

Planlægningen tager som regel udgangspunkt i et eller flere af fagenes kompetenceområder og det emne, klassen arbejder med i den pågældende periode.

Vi har mange idéer til, hvordan teknologi kan inddrages i alle grundskolens fag og være med til at styrke det enkelte fag. Vi arbejder gerne med både traditionelle og mere skæve idéer – og finder en måde at få dem til at lykkes på.

Timer til fagteams, klasseteams, ledelsesteams eller lignende kan omhandle alle former for teknologi. Indholdet aftales og planlægges mellem skolens og TEK-værkstedets koordinerende parter.

  • Klassetrin

    0.–10. klasse

  • Varighed

    Aftales individuelt

  • Periode

    Uge 33 2025 – uge 26 2026

  • Pris

    Gratis for kommunens folkeskoler

  • Ansvarlig

    John Zambrano

    Kontakt John

For hvem?

UngRingsted tildeler hvert år alle folkeskoler i Ringsted Kommune timer til klassesamarbejde med TEK-værkstedet.

TEK-værkstedet er for elever på alle klassetrin – fra 0. til 10. klasse. Undervisningen kan benyttes af både hele klasser og mindre hold og kan inddrages i alle skolens fag.

TEK-værkstedet tilbyder også undervisning og sparring til:

  • Fagteams
  • Klasseteams
  • Ledelsesteams
  • Andre medarbejdergrupper, der ønsker et teknologisk boost eller en større forståelse for teknologi

Hvorfor vælge TEK-værkstedet?

Teknologiforståelse er ikke længere blot en valgfri færdighed, men en vigtig forudsætning for elevernes fremtidige muligheder.

Ved at integrere teknologiforståelse i undervisningen får eleverne mulighed for at udvikle sig, innovere og tilpasse sig en digital verden i konstant forandring.

Derfor skal teknologiforståelse prioriteres i skolen, så eleverne bliver rustet til en digital fremtid.

Eksempler på tidligere forløb

Et udpluk af eksempler på tidligere emner, skoler har afviklet:

ChatGPT og gysernovelleskrivning:

Klassen skrev en gysernovelle med ChatGPT og bragte den til live på SkoleTube med skræmmende lydeffekter og stemningsskabende baggrundsmusik.

Lasercutter og matematik

Vi brugte lasercutteren til geometriske former og mønstre, undersøgte polygoners sider og vinkler og udviklede deres matematiske, kreative og tekniske færdigheder.

Tredje klasse arbejde med 3D-print og historie

Eleverne undersøgte pyramidernes historie i egyptisk kultur, designede digitale 3D-modeller, eksperimenterede med materialer og præsenterede projekterne for klassen.

Hvor foregår undervisningen?

Placering af undervisningen afhænger af hvad der ønskes at arbejdes med. Emner som ChatGPT, SkoleTube-pakken, Lego-robotter og OZO-robotter kan med fordel foregå på egen skole, hvis ønsket. Hvis skolen har eget Teknologi-lokale kan undervisningen også foregå her. Undervisningen kan også med fordel foregår hos os på UngRingsted, Korsevænget 16, hvor vi kan facilitere alle førnævnte teknologier. Valg af placering af undervisningen aftales således individuelt.